Om Birthe Laursen Art Agency

Birthe Laursen Art Agency udfører konsulentopgaver og samarbejder med museer, kunstnere og gallerier. Fokus er på rådgivning om investering i og indkøb af kunst. Birthe Laursen Art Agency arbejder også med indretning med kunst i private hjem såvel som stedsspecifikke udsmykninger i virksomheder samt med disponering og opbygning af kunstsamlinger.

Birthe Laursen arbejder ud fra et visionært og kunstfagligt ståsted – og altid i samarbejde med kunstnere og kunsthistorikere.

Birthe Laursen har mere end 30 års erfaring som gallerist og konsulent på den nationale og internationale kunstscene og er ekspert i rådgivning til virksomheder og institutioner omkring indkøb og integrering af billedkunst i de fysiske lokaliteter.

Birthe Laursen Art Agency samarbejder med gallerister, arkitekter og førende forhandlere indenfor møbel- og belysningsbranchen og kan derfor tilbyde helhedsløsninger til indretning af kontorer og private hjem af høj kvalitet.

 

Vi tilbyder

– Vores Art Room, hvor kunsten kan opleves og erhverves i rolige og intime omgivelser i lejligheden på Frederiksberg, Kbh.

– Rådgivning omkring investering og indkøb af kunst til private og virksomheder

– Udvikling af helhedskoncepter til udsmykning af små virksomheder og store domiciler

– Disponering og udbygning af eksisterende samlinger, så de indgår i det private hjem eller i virksomheden på en ny og sammenhængende måde

– Formidling af samtidskunst til virksomheders medarbejdere og kunder gennem fyraftensmøder og foredrag

 

Art Room

Birthe Laursen Art Agency udvidede i 2018 med et Art Room i hjemlige omgivelser i lejligheden på Gl. Kongevej 127, 2. th., Frederiksberg, Kbh. Med Art Room’et i de private gemakker følger en særlig mulighed for at opleve kunst i intime og rolige rammer med tid og rum til fordybelse. Birthe Laursen Art Room kuraterer omkring fire udstillinger om året med nationale og internationale samtidskunstnere.

Profilen er kendetegnet ved det eksperimenterende samt det æstetisk og det konceptuelt udfordrende. Birthe Laursen Art Room samarbejder med en lang række kunstnere, hvis praksisser favner bredt fra det performative over det politisk og socialt diskuterende til formelle undersøgelser. Der er kunst i mange forskellige prislejer og i en alsidighed af medier.

Uanset om der er en særudstilling på programmet eller ej, er det muligt at besøge det åbne Art Room, hvor man kan opleve Birthe Laursens omfattende samling af kunst og søge rundt i grafikskufferne, se skulpturer, der er placeret rundt omkring, og maleri, der står eller hænger i lejligheden. Det er ligeledes muligt at købe kunst i forskellige prislejer eller bare undersøge og opleve, hvad der er fremme.

 

Referencer

BANG & OLUFSEN
BERLINGSKE TIDENDE
CALJAN
CARLSBERG-WIBROE
CLIMATIC A/S
COPENHAGEN BUISNESS SCHOOL
DELOITTE ET TOUCHE
DEN DANSKE BANK
DUBLIX
EGON ZEHNDER INTERNATIONAL
HEIDRICK & STRUGGLES
HOME
INITTO, INDIEN
ISS
KGL. BRAND
KLAR ADVOKATER
KROMANN & REUMERT
KØBENHAVNS KOMMUNE
LEGO
MUNKERUPHUS
NORDEA
NYKREDIT
PRICEWATERHOUSE COOPERS
REALKREDIT DANMARK
RESTAURANT PAUSTIAN
SAXO BANK
SAXO BANK, DUBAI
SE BIG BLUE
SONOFON
TETRA-PAK
TRYG