TEGNINGER – SKITSER – BØGER

TEGNINGER – SKITSER – BØGER

25. marts til 7. maj 2022
Birthe Laursen Art Room Gilleleje, St. Strandstræde 1, 3250 Gilleleje

Tegningens grafiske og ofte monokrone univers danner ramme for mange udgangspunkter – fra den tegnede skitse som essentielt led i den kunstneriske proces til tegningen som autonomt, endegyldigt værk. På udstillingen TEGNINGER – SKITSER – BØGER tages vi fra Asger Jorn og Svend Danielsens naivistiske streg over i Christian Lemmerz granskning af memento mori begrebet. Samt fra Morten Schelde og Jasper Sebastian Stürups nøgterne afbildninger og hen i Claus Carstensens anarkistiske, ofte abstrakte udtryk.

Udstillingen præsenterer både ældre og nye værker og kan opleves fra 25. marts til 7. maj 2022. 25. april holder kunsthistoriker Theis Vallø Madsen foredrag om tegningens og skitsens udviklingshistorie.

FØRSTE ÅBNINGSDAG FREDAG D. 25 MARTS BYDER VI PÅ BOBLER FRA KL. 14-18. ALLE ER VELKOMNE.

BIRTHE LAURSEN ART AGENCY, ST. STRANDSTÆDE 1, 3250 GILLELEJE. ÅBENINGSTIDER FREDAG KL. 14-18 OG LØRDAG KL. 12-16 SAMT YDERLIGERE EFTER AFTALE.

KUNSTNERE

Asger Jorn, Bentemarie Kjeldbæk, Christian Lemmerz, Claus Carstensen, Erik Heide, Jasper Sebastian Stürup, Michael Kvium, Morten Schelde, Per Adolfsen, Preben Hornung, Svend Danielsen og Vibe Bredahl.

HVAD ER TEGNING?

Kunsthistoriker Theis Vallø Madsen holder foredrag om kunstens skitser og tegninger. Det er en fortælling, der begynder i renæssancens Italien i 1400-tallet, hvor tegningen blev anset for at være selve kunstens nerve. Fortællingen fortsætter gennem guldalderen, fransk impressionisme, 1900-tallet og frem til i dag, hvor nye kunstnere både bryder med og videreudvikler de principper, der blev formet i renæssancen. Skitsens udviklingshistorie og fascinationskraft bliver formidlet ved hjælp af flere mester-skitser fra den store kunsthistorie, skitser fra dansk kunsthistorie og egne yndlingsværker.

2. PÅSKEDAG D. 18 APRIL 2022 KL. 15 – CA. KL. 17

Foredraget vil blive afholdt på Havnevej 8, Gilleleje og der vil blot være plads til max. 20 personer. Pris pr. deltager kr. 100 – først-til-mølle princippet – Tilmelding på 40307707 eller brl@birthelaursen.com.