Bentemarie Kjeldbæk (f. 1952) er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og ved Skolen for Brugskunst i København. Kjeldbæk bor og arbejder i dag i Tønder.
Kjeldbæk arbejder med tegning og maleri hvor hendes meget personlige tegnede udtryk er gennemsyrende på både papir og lærred. Lange ophold i Spanien har inspireret Kjeldbæk i hendes motivvalg samt farvebrug, hvor de stærke farver og de store kontraster ofte er på spil.
Kjeldbæk har udstillet i både ind- og udland og har varetaget flere store udsmykningsopgaver.