Munkeruphus

MUNKERUPHUS

Birthe Laursen har fra 2014 t.o.m. 2015 været engageret i udstillingsstedet Munkeruphus, først som aktivt bestyrelsesmedlem, og i perioden juli 2014 til december 2015 fungerede hun som husets konstitueret leder.

Munkeruphus har i årene 1958 til 1986 fungeret som hjem og arbejdsplads for kunstneren Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982), der var både billedkunstner, designer, scenograf og arkitekt, og som i dag karakteriseres som en af de mest alsidige og banebrydende danske kunstnere i det 20. århundrede. Siden 1989 har Munkeruphus fungeret som en selvejende institution – der i forlængelse af husets særlige historie, ånd og virke – viser skiftende udstillinger med kunst, kunsthåndværk, design og arkitektur. Munkeruphus driver i dag også en lille butik samt en café.

Med stor hjælp fra Munkeruphus’ mange frivillige og i samarbejde med kunstfaglig konsulent Line Kjær fra Umage har Birthe Laursen bl.a. stået bag den anmelderroste udstilling Et Brask Spark – Værker fra en kunstsamling, der blev vist fra d. 7. juni til 14. september, og som præsenterede en lang række værker af danske og internationale kunstnere som bl.a. Clare Woods, John Kørner, Gardar Eide Einarsson, Michael Kvium, Dan Schein, Astrid Kruse Jensen, Peter Linde Busk, Peter Demos, Søren Dahlgaard, Ella Kruglyanskaya, Husk Mit Navn, Julian Schnabel, Jesper Dalgaard, Randi & Katrine, Ryan Schneider, Christian Lemmerz, Rashid Johnson m.fl.

Hertil kommer udstillingen Mellemværender, der kan opleves på Munkeruphus fra 20. september til 30. november 2014, og som viser værker af de otte anerkendte billedhuggere Eva Steen Christensen, Heine Kjærgaard Klausen, Veo Friis Jespersen, Jørgen Carlo Larsen, Karin Lorentzen, Tina Maria Nielsen, Rikke Ravn Sørensen og Mikael Thejll. Tilsammen udgør de kunstnersamarbejdet SKULPTURI, der siden 2007 har arrangeret ikke mindre end over 40 udstillinger med egne og andre billedhuggeres værker, og hermed har markeret sig som en markant institution for skulpturmediets mange muligheder og udtryk.