

Signe Guttormsen (f. 1964) er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Rijksakademie van beeldende Kunsten i Amsterdam, Holland. Guttormsen var i en lang årrække bosat i Köln, i dag arbejder hun i København.
Guttormsen skaber værker der ofte iscenesætter det fraværende og samtidig udspringer af et givent materiales betingelser. Det er værker i form af fotografi, maleri og med stadig større fokus på stedspecifikke, bygningsintegrerede værker. Her kan bl.a. nævnes Køge Rådhus, Banedanmark og Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. Desuden har hun adskillige soloudstillinger bag sig som Med Ryggen mod Fartretningen på Horsens Kunstmuseum, Die Verbindung wird gehalten i Galerie Oberem i Bonn, Tyskland og Moving Things i Galerie Mikael Andersen i København. Guttormsen er repræsenteret i samlinger hos Statens Kunstfond, Horsens Kunstmuseum, KØS (Museum for kunst i det offentlige rum), Sorø Kunstmuseum og Kunsthalle Bremerhaven, Tyskland.
Web
Presse
'Vanitas Unfolded' i Politikens Forhal af Peter Michael Hornung
'Den frisættende metode - Signe Guttormsens kunstneriske praksis' af Charlotte Præstegaard Schwartz